1 2 3 4 >>

Afsnit 1: BAKUGAN – KAMPEN BEGYNDER


Bakuganen Dragonoid, som snart skal blive Dans nærmeste allierede, begynder med at forklare, hvor Bakuganerne kommer fra og fortælle om dimensionen Vestroia. Hans mission er at finde Naga, som har nøglen til magten i de to parallelle universer, Jorden og Vestroia. Drago skal tilintetgøre Naga for at genskabe ro og orden. Men Naga har suget ufattelige mængder af energi til sig og kan vise sig at være for stærk til at besejre!

Afsnit 2: Masquerades bal


Det viser sig, at en meget dygtig og mystisk Bakugan-spiller ved navn Masquerade gennem nogen tid har stjålet Bakuganer fra børn over hele verden. Da Dan hører om dette gennem sine venner på nettet, beslutter han sig for at sætte en stopper for det og udfordrer Masquerade til kamp. De to mødes, og kampen begynder! Men Masquerade har et hemmeligt våben i form af et Dommedagskort, som bringer hans modstander helt i knæ. Dan taber to gange, og hvis han taber en gang til, vil han miste sin Bakugan Dragonoid for altid!

Afsnit 3: En fejde mellem venner

Masquerade allierer sig med en ung Bakugan-spiller ved navn Rikimaru ved at tilbyde ham en helt særlig Bakugan. I den modsatte ende af byen går Dan i gang med at træne til sin revanchematch mod Masquerade. Drago er stadig usikker på, hvad Dans motiver er, men han beslutter sig for at gå sammen med Dan i håbet om, at han kan være med til at redde Bakuganernes hjem Vestroia. Da Dan er lige ved at tabe til Rikimaru, beslutter Drago sig for at ignorere Dans ordrer og bruge en farlig teknik til at redde sig selv og vinde kampen. Dan er fornærmet og vred. Han fortryder, at han nogensinde har mødt Drago og smider ham i floden!

Afsnit 4: Dan og Drago

Dan har det svært uden Drago ved sin side. Han er skyld i, at hans skolekammerat Ryo taber sin computer, og han stikker af fra stedet, hvilket gør Ryo meget ked af det. Senere udnytter Masquerade Ryos sårede følelser og overbeviser ham om, at han skal kæmpe imod Dan. Ryo udfordrer Dan til kamp og vinder! Dan finder Drago igen, de slutter fred med hinanden, og Dan forsøger at blive gode venner med Ryo igen. Men Ryo er stadig under indflydelse af Masquerade, og derfor starter en ny kamp! Det lykkes Dan at slå Ryo, selvom det ikke er nemt. Til slut bryder Dan Masquerades indflydelse over Ryo. Men det er ikke sidste gang, vi ser noget til Masquerade!

Kundeservice | Om os | Brugsbetingelser | Politik om beskyttelse af personlige oplysninger
© SEGA TOYS | SPIN MASTER | BAKUGAN PROJECT